Louise Byg Kongsholm

I dag bliver de større og større og har nærmest ingen knapper tilbage. Hvorfor vil forbrugerne hellere have touchscreen? Og hvem besluttede det?

“Tendenser er afgørende for, om man rammer det rigtige produkt i den rigtige emballage med den rigtige kommunikation på den rigtige salgskanal på det rigtige tidspunkt,” fortæller Louise Byg Kongsholm i Kleans podcasts DET BRÆNDER JEG FOR.

Louise Byg Kongsholm er trendforsker, forfatter, foredragsholder og administrerende direktør for trendinstituttet pej gruppen.

Hun analyserer trends, der er vitale for virksomheder at følge med i. Og hun oplever, at virksomheder søger hendes hjælp af to grunde: De har lysten til at forandre sig.

Og der er en frygt for at misse en vigtig tendens, der kan have stor betydning for salget af ens produkt. Det var tilfældet med Nokia. De missede noget – en udvikling.
Nogle virksomheder kan opleve at have stor succes med et produkt og derefter opleve et brat stop af salg. De virksomheder har som oftest ikke fulgt med i de tendenser, der har vundet indpas i samfundet.

Under coronapandemien blev det for eksempel tydeligt, hvilke virksomheder der havde fulgt med i teknologiens acceleration. E-handel eksploderede, og de virksomheder, der endnu ikke var digitale, fik travlt med at blive det.

Netop derfor mener Louise Byg Kongsholm, at det er vigtigt, at alle virksomheder har en person, der har til opgave at være opmærksom på tendenser.

“Alles ansvar er ingens ansvar, så der skal være nogen i organisationen, der holder sig opdaterede og kan være djævlens advokat i organisationens interne møder,” forklarer hun.

Trends og tendenser handler dybest set om forandringer, så hvis man ikke holder sig opdateret på dem, risikerer man, at tiden løber fra en.

Hvis man derimod følger med i trends, kan de være med til at udvikle ens virksomhed eller måske endda skabe fundamentet for den.

I dag er der for eksempel et stort fokus på klima. Det er en tendens, virksomheder bør være opmærksomme på, fortæller Louise Byg Kongsholm:

Det er således en bølge i samfundet, som er vigtig at have for øje. Men i den forbindelse skal virksomhederne være opmærksomme på hverken at greenhushe eller -washe.

“Når man greenwasher, maler man sig med grøn maling og lyver en hulens masse. Når man greenhusher, så fortæller man ikke om alt det gode, man gør, og så kommer man i bås med dem, der ikke gør noget,” siger Louise Byg Kongsholm.

Ifølge hende skal virksomheder finde en vej mellem de to ekstremer, fordi bæredygtighed fylder enormt meget i tidsånden. Og tidsånden er værd at lytte til, hvis man ikke vil lide samme skæbne, som Nokia i sin tid gjorde.

Og hvorfor skete det egentlig? Det var ikke, fordi vi pludselig tænkte, at det var mere brugervenligt med en stor smartphone. Det var, fordi vores behov ændrede sig, og derfor gjorde vores forbrug det også.

Hvis man ser på salgstallene for plastikposer siden 2010, har vi halveret vores forbrug. Ikke fordi vi synes, det er mere praktisk, men fordi der er kommet afgifter på plastikposerne.

Samfundets fokus på den grønne omstilling ville højst sandsynligt heller ikke være til stede, hvis der var uendelige ressourcer at benytte sig af. Det er således ikke dig og mig, der skaber trends – det er de forhold, vi lever under. De skaber vores vaner, efterspørgsel og forbrug.

Derfor er det altafgørende for virksomheder at følge med i tendenser. At følge med i tendenser er dybest set det samme som at kigge ind i fremtiden.

Og hvis man ser ind i en fremtid med storm og uvejr, er de succesfulde virksomheder dem, der bygger vindmøller, mens andre bygger læhegn.