Det brænder jeg for — Episode 1

Anne Zachariassen

En fælles klode er lig med ét fælles ansvar. Et ansvar for at behandle naturen bedst muligt. Der findes nemlig ingen plan(et) B.

En fælles klode er lig med ét fælles ansvar. Et ansvar for at behandle naturen bedst muligt. Der findes nemlig ingen plan(et) B.

Dette er især vigtigt at holde sig for øje, når det kommer til klimaet, hvor nogle lande og befolkningsgrupper rammes hårdere end andre.

Men når det kommer til klimaforandringerne, er ét lands udfordringer alle landes udfordringer. Vi må og skal løse det i fællesskab.

Sådan ser Anne Zachariassen, som er COO ved Aarhus Havn, på det. Det fortæller hun i Kleans podcast DET BRÆNDER JEG FOR, hvor hun deler ud af sin passion for bæredygtighed og grøn omstilling af erhvervslivet.

Hun forklarer, at selvom vi alle ved, at det er etisk rigtigt at gå i den retning, så kan det være svært at vide, hvad man egentlig skal gøre. Eller måske ved man, hvad man bør gøre, men så er det svært rent faktisk at gøre det.

Anne Zachariassen er uddannet ingeniør og er optaget af optimal udnyttelse af energi. Det var den smeltende permafrost i Sibirien, der for alvor gjorde hende bekymret for klodens tilstand. Er det for sent, eller når vi at gøre noget ved klimaet i tide?

“Skeen skal i den anden hånd”

— Anne Zachariassen

Men hvordan gør man så lige det?

Aarhus Havn har sat som mål at være den mest bæredygtige havn i Østersø-området. Derfor er de meget optaget af deres egen bæredygtighedsproces samt vigtigheden i at få andre med i processen.

“Vi skal løfte vores medarbejderes vidensniveau, og vi skal arbejde med de virksomheder, der bruger havnen, så vi kan understøtte deres grønne omstilling,” fortæller hun.

Aarhus Havn giver for eksempel rabat til de grønne skibe, der er i kontakt med havnen.

Ifølge Anne Zachariassen handler omstillingen til bæredygtighed dybest set om at række ud over sin egen organisation og få flere med i de projekter, der er til gavn for den grønne omstilling.

Selv har Aarhus Havn netop indgået et samarbejde med en dansk leverandør af bæredygtigt arbejdstøj, der indeholder genbrugsplastik frem for nyproduceret plastik.

Udover at støtte og samarbejde med andre virksomheder er det vigtigt at gøre op med sig selv, hvad man som virksomhed vil gøre noget ved, for man kan ikke gøre det hele.

“Vi kan ikke alle sammen gøre alt, men alle kan gøre noget”

 som vores vært i programmet, Sophie Frahm, formulerer det.

Anne Zachariassens anbefaling er, at man udvælger nogle af FN’s Verdensmål som pejlemærker, så man har et fælles sprog for, hvor man bevæger sig hen. Og derfra er det vigtigt, at man taler højt om ens ambitioner og mål, understreger hun.

Kommunikationen kan nemlig gøre, at andre virksomheder kender til ambitionerne og vil være med på rejsen.

“Det, at vi har meldt vores ambition ud, gør, at der kommer mange organisationer til os med forskellige tilbud,” siger Anne Zachariassen.

Og jo flere jo bedre, må man sige.

Hør afsnittet her